Problemer med vægten.

P.g.a. skilsmisse for fire- fem år siden, røg jeg ind i en depression og deraf følgende behandling med et anti-depressivt middel, Cipramil, de såkaldte lykkepiller.
Nuvel de hjalp da, men nogle af bivirkningerne ved netop den slags medicin er at man bl.a. ofte får vægt- og potensproblemer, det gjorde jeg!
Jeg der er en "lille undermåler" på lidt under 170 cm, endte med en vægt på 113 kg.
Det er ikke rart men selvom jeg stoppede med behandlingen for mere end ½ år siden, kunne jeg ikke rigtigt tage mig sammen til at få gjort noget ved det.

Så var jeg hos min læge omkring 1. juni i år og hun gjorde mig opmærksom på at mit blodsukker var ved at nærme sig det kritiske, så blev jeg enig med mig selv om at sukkersyge, dét ville jeg alligevel ikke slås med, så grundlovsdag d. 5. juni 2007 besluttede jeg mig for at nu skulle der ske noget alvorligt.

Jeg besluttede mig for at ændre kostvaner (jeg er enormt stædig når det kommer dér til) og det har så indtil nu betydet et pænt vægttab, nu lægger jeg det på nettet, det styrker ens ego og jeg er ikke den der vil tabe ansigt.

Opskrift: Ingen smør, kun magert kød, stege i lidt god olie, 6-7 små måltider om dagen + grøntsager og frugt (selvom det sidste bestemt ikke er min stærke side), sidst på dagen (d.v.s. om aftenen ved 21-tiden) et stykke knækbrød med ost - det må gerne være en fuldfed,- og så har jeg sagt farvel til f.eks. sodavand og lignende sager.
Noget af det jeg bikser sammen som varm mad, skriver jeg ind på siden "Nem mad" (brug knappen ude til venstre).

En portion mad uden ret mange kilojoule, behøver ikke hverken at se kedelig ud eller smage kedelig.
På billedet til højre er det nogle skivede kartofler hældt i en plastikpose med lidt olie, salt, peber og paprika, rystet lidt rundt og lagt i et lille ovnfast fad og i ovnen halv times tid ved 200 oC.
Tilbehør: en skivet tomat og et par små agurker. Ovenpå et par spejlæg og så havde jeg et par skiver saltkød der lige blev ristet let på panden efter at æggene var færdige.
 
Og så til sidst et godt råd:    Spis til du ikke er sulten mere - IKKE til du er mæt, der er forskel.

Jeg håber at der er bare én af Jer derude, der bliver inspireret af denne side, så vil det da glæde mig!

Min plan er at nå 75 kg inden 1. december 2007 - se om jeg når det herunder:

5.

juni 2007 startvægt:

113

kg    vægttab:

0       

mangler: 38 kg   

Blodsukker for højt, kolesteroltal for højt, blodtryk for højt, har ikke noget tøj der passer, alt strammer


15. juni 2007  vægt: 111 kg    vægttab: 2        mangler: 36 kg

Blodsukker for højt, kolesteroltal for højt, blodtryk for højt, har ikke noget tøj der passer alt strammer


19. juni 2007  vægt: 109 kg    vægttab: 4        mangler: 34 kg

Blodsukker for højt, kolesteroltal for højt, blodtryk for højt, passer de sidste shorts og T-shirts igen


25. juni 2007  vægt: 107 kg    vægttab: 6        mangler: 32 kg

Blodsukker for højt, kolesteroltal for højt, blodtryk for højt, passer de sidste nye lyse bukser igen - herligt!


4. juli 2007  vægt: 105 kg    vægttab: 8        mangler: 30 kg

Blodsukker for højt, kolesteroltal for højt, blodtryk for højt, lidt lettere at komme op af trappen


9. juli 2007  vægt: 104 kg    vægttab:  9        mangler: 29 kg

Blodsukker for højt, kolesteroltal for højt, blodtryk for højt, kan nå ned og tage strømper på normalt igen


15. juli 2007  vægt: 103 kg    vægttab: 10        mangler: 28 kg

Blodsukker for højt, kolesteroltal for højt, blodtryk for højt, kan tage nogle af de gamle T-shirts i brug igen


18. juli 2007  vægt: 102 kg    vægttab: 11        mangler: 27 kg

Blodsukker for højt, kolesteroltal for højt, blodtryk for højt, de sorte cowbukser for store, passer de blå igen


24. juli 2007  vægt: 101 kg    vægttab: 12        mangler: 26 kg

Blodsukker for højt, kolesteroltal for højt, blodtryk for højt, kan gå op af trappen uden at bruge gelænderet


30. juli 2007  vægt: 100 kg    vægttab: 13        mangler: 25 kg

Blodsukker for højt, kolesteroltal for højt, blodtryk for højt, kan bruge mere af det "gamle" tøj nu, - skønt


6. august 2007  vægt: 99 kg    vægttab: 14        mangler: 24 kg

Blodsukker faldet, kolesteroltal faldet, blodtryk for lavt - smider ½ blodtrykspille, bruger meget af det "gamle" tøj igen


13. august 2007  vægt: 98 kg    vægttab: 15        mangler: 23 kg

Blodsukker normalt, kolesteroltal fint, blodtryk for lavt - smider ½ blodtrykspille mere, de lyse bukser alt for store nu


19. august 2007  vægt: 97 kg    vægttab: 16        mangler: 22 kg

Blodsukker normalt, kolesteroltal fint, blodtryk for lavt - havde spisegæster i går - men spiste fornuftigt d.v.s. magert


28. august 2007  vægt: 96 kg    vægttab: 17        mangler: 21 kg

Blodsukker normalt, kolesteroltal fint, blodtryk perfekt (70 / 120) været væk hele week-end'en incl. stor fest lørdag


3. september 2007  vægt: 95 kg    vægttab: 18        mangler: 20 kg

Blodsukker normalt, kolesteroltal fint, blodtryk perfekt - vægttabet fortsætter stabilt på trods af en fest i torsdags


11. september 2007  vægt: 94 kg    vægttab: 19        mangler: 19 kg

Så nåede jeg halvdelen af det vægttab jeg har sat mig for, håber at resten af forløbet går lige så godt som hidtil


18. september 2007  vægt: 93 kg    vægttab: 20        mangler: 18 kg

Alt går som det skal, bortset fra at jeg lige måtte en tur forbi hospitalet, dikkeværket driller lidt i øjeblikket


27. september 2007  vægt: 92 kg    vægttab: 21        mangler: 17 kg

Denne uge har drillet lidt, vægttabet har rykket sig to dage, sikkert fordi jeg har haft spisende gæster to gange - øv!


9. november 2007  vægt: 86 kg    vægttab: 27        mangler: 11 kg

Har ikke kunnet opdateret en måneds tid, men vægten daler stadigvæk som den skal, så det er som det skal være



Jeg fik en blodprop i hjertet midt i oktober, så p.t. er slankekuren sat lidt stand-by, for lige nu drejer det sig bare om at komme til hægterne igen, men det bliver nok først i januar igen.      
Desværre betyder det så at jeg ikke når mit mål i indeværende år, men så må jeg slås videre så snart helbredet tillader det, forhåbentlig inden så længe.
 

Søndag d. 6. januar. Nu er jeg klar til at genoptage kuren men juledagene, nytår plus et par fødselsdage
har sat kuren en anelse tilbage, jeg har taget 2 kg på, men det var forventet, og bestemt til at leve med.
 

7. januar 2008  vægt: 88 kg    vægttab: 25        mangler: 13 kg

Nu er det spændende om vægttabet på 1 kg om ugen kan holdes som tidligere


14. januar 2008  vægt: 87 kg    vægttab: 26        mangler: 12 kg

Den første uge gik som den skulle - ét kg nedad, på trods af at jeg var til fest i lørdags


21. januar 2008  vægt: 86 kg    vægttab: 27        mangler: 11 kg

Endnu ét kg mindre at slås med - og jeg var endda ude og spise både torsdag og fredag


28. januar 2008  vægt: 85 kg    vægttab: 28        mangler: 10 kg

Endnu ét kg mindre det er da dejligt det går den rigtige vej endnu


4. februar 2008  vægt: 84 kg    vægttab: 29        mangler: 9 kg

Det går stadig som det skal, men spejlet viser desværre tydeligt at der mangler nogle kilo endnu


11. februar 2008  vægt: 84 kg    vægttab: 29        mangler: 9 kg

Øv øv og atter øv, stort set i byen og spise hver dag den sidste uge = resultat: Ingen vægttab


18. februar 2008  vægt: 83 kg    vægttab: 30        mangler: 8 kg

Så skete der lidt igen, ét kg - men det er nok de sidste kg der driller mest, vi får se...


25. februar 2008  vægt: 82 kg    vægttab: 31        mangler: 7 kg

Et kg mere forsvundet - passer alt mit tøj igen, dog mangler 3-4 kg før min smoking sidder godt


3. marts 2008  vægt: 82 kg    vægttab: 31        mangler: 7 kg

Vægten er desværre ikke faldet i denne uge, de sidste kg tager tid, men det må man forvente, selvom det skuffer lidt - læs nederst på siden hvorfor


10. marts 2008  vægt: 82 kg    vægttab: 31        mangler: 7 kg

Nu er jeg røget ind i det problem jeg har skrevet om for neden. Jeg kan mærke at livremmen et blevet længere, men vægten står i stampe - øv da!


17. marts 2008  vægt: 81 kg    vægttab: 32        mangler: 6 kg

Det går langsomt nu, men det går nedad igen - tålmodighed, tålmodighed


24. marts 2008  vægt: 81 kg    vægttab: 32        mangler: 6 kg

Det går stadig langsomt, jeg var på 80 kg i forgårs, men det hjælper ikke, når det er mandag jeg opdaterer - tålmodighed, tålmodighed


31. marts 2008  vægt: 80 kg    vægttab: 33        mangler: 5 kg

Det langsomt men sikkert nu, to uger for et enkelt kilo men det må tage den tid det nu engang tager


7. april 2008  vægt: 80 kg    vægttab: 33        mangler: 5 kg

Én gang gæster til spisning, én gang lavet lækker mad og har taget med ud, det "hævner" sig, vægten står stille i denne uge


14. april 2008  vægt: 80 kg    vægttab: 33        mangler: 5 kg

Det er faktisk temmelig irriterende, vægten rører sig ikke en tøddel, de sidste 5 kg lader til at blive seje at komme af med - puh ha'


21. april 2008  vægt: 80½ kg    vægttab: 32½        mangler: kg

Det er lidt frustrerende, 3. uge hvor vægten står stille - eller går lidt op som i denne uge, - men mine nyeste bukser er blevet for store i samme tidsrum


30. april 2008  vægt: 79 kg    vægttab: 34        mangler: 4 kg

Så forsvandt der er kg mere, dejligt men uendeligt langsomt, dog på livremmen mærkes det meget at vægten daler mere end antallet af kg indikerer


23. juni 2008  vægt: 78 kg    vægttab: 35        mangler: 3 kg

Grundet store personlige problemer er vægttabet gået i stå p.t. men jeg håber og tror at tingene ændrer sig i dag - og det gjorde de!


 

Nu er det august 2009, oven i nogle personlige problemer var der et dødsfald i nærmeste familie og dertil kom, at jeg røg ind i cancer med efterfølgende´strålebehandling - jeg er ikke stolt af at sige det, men i dag d. 15. august 2009 er vægten steget til 95 kg,- altså næsten halvdelen er kommet på igen, så der er ikke andet at gøre end at klø på igen.
 


 

Hvorfor et vægttab kan gå i stå eller vægten stige, selvom man holder sin kur:

Det er der en ganske fornuftig grund til, jeg vil forklare det så enkelt som muligt.
De fedtceller man har opbygget, forsvinder ikke selvom man taber sig, de vil altid være der, men de bliver bare tømt for det overflødige fedt.
Dét der faktisk sker  er (for nu at forklare det meget enkelt og firkantet)
, at kroppen "går lidt i panik" over at cellerne bliver tømt og derfor fylder kroppen selv cellerne op med vand i stedet, det kan derfor se det ud som om vægttabet er gået i stå - eller sågar at man har taget lidt på igen, fordi vand vejer mere end fedt.
På et eller andet tidspunkt, kan kroppen simpelthen ikke holde på vandet i cellerne mere og da der stadig ikke er kommet nyt fedt til, så tømmes cellerne for vand og vægttabet dykker igen.
Det er derfor at det kan se ud som om at man taber sig i ryk, det skal man bare ikke lade sig gå på af, fortsæt med at spise fornuftigt, så skal du nok nå dit mål for vægttabet er i gang hele tiden, selvom det kan se ud til at det hele er gået i stå.

 

 
Før kuren 2006 10. april 2008 Målet nået d. ???
     
24. januar i år (iøvrigt min 62 års fødselsdag) havde jeg tabt mig så meget at jeg blev bedt om at gå model til en tøjopvisning
 
Jeg går model - 1 Jeg går model - 2